Kommunikationen vanskeliggøres yderligere af, at det kan være svært at aflæse andres ansigtstræk, kropssprog eller tale. Endelig opfattes ord og tale i meget konkret forstand.
Hos mennesker med Aspergers syndrom ses ofte en intens interesse for et eller flere særlige emner - så intens, at omdrejningspunktet i livet bliver omkring dette eller disse emner.
Mange oplever sig mindre stresset, når de beskæftiger sig med de emner, der har størst interesse. Denne særlige evne til fordybelse i et specifikt emne giver også mulighed for at lukke andre stimuli ude, fx overvældende sociale stimuli.
Mennesker med Aspergers syndrom oplever ofte, at sanserne også er anderledes. De sanser mere end andre eller de sanser mindre. Dette kan også være en kilde til stress, da alt for mange indtryk tages ind i løbet af en dag.
Som nævnt opfatter og forstår mennesker med Aspergers syndrom verden på en kvalitativt anderledes måde end de fleste andre mennesker. Som pårørende må man ofte minde sig selv om dette, under samvær med det familiemedlem, den ven eller kollega, som har diagnosen. Det er som at være to-sproget. Man skal hele tiden huske at omstille til 2. sproget, hvis grammatiske regler er anderledes og hvor udtalen er måske er lidt vanskelig. Det kan være udfordrende at huske dette.
Omvendt må mennesker med Apsergers Syndrom også intellektuelt lære, hvordan andre tænker og begår sig. Dette er nødvendigt i et samfund, hvor ”fremmedsproget” ikke altid forstås. Men dette er en livslang opgave at få lært det 2. sprog. ”Modersmålet” vil altid have overtag, og mennesker med Aspergers Syndrom vil altid være på fremmed territorium – men livet dér kan være ganske udmærket.
Ny udvikling
Fremover vil børn, unge og voksne ikke få diagnosen Aspergers Syndrom, da man i de nye diagnose systemer (Det amerikanske DSM og WHO’s ICD) ikke længere bruger betegnelsen. I den nye DSM-V og i den kommende ICD-11 er autisme placeret i en større samlekategori af ”udviklingsforstyrrelser” – altså lidelser, som skyldes en eller anden ændring i hjernen, der opstod i opvæksten, i barndommen.
Før har der altså været tre diagnoser: Autisme, Aspergers, og såkaldt atypisk autisme, altså autisme, hvor kun nogen af de klassiske symptomer er til stede. Med de nye diagnosekategorier er der blot én diagnose, nemlig autisme spektrum forstyrrelser. Autisme kommer således til udtryk på mange forskellige måder; fra børn der ikke udvikler sprog eller evne til emotionel kontakt til selvstændige, idérige, kreative mennesker med underfundige hjerner.
Mange bruger dog fortsat betegnelsen Aspergers syndrom, da mange allerede har diagnosen og identificerer sig med denne og beskrivelsen heraf.
Skrevet af psykolog Camilla Sønderbæk Hald.