Aspergers syndrom

Aspergers syndrom er en diagnose kategoriseret inden for autismespektret. Det er enten medfødt eller noget, man har fået tidligt i barndommen, og det varer livet ud.

​

Hvad kendetegner profilen?

Vi ved i dag, at mennesker med Asperger profilen har en genetisk komponent, og at profilen udvikles på baggrund af fysiologiske og neurobiologiske faktorer. Det betyder, at udviklingen af hjernen er anderledes og derfor skiller sig ud på en række områder. Man taler om, at hjernens mange delcentre er forbundet anderledes hos personer med Aspergers syndrom.

​

Nogle centre er kraftigere forbundet af nerveforbindelser, andre er forbundet med færre nerveforbindelser. Nogle områder har mere hjernevæv med flere hjerneceller og derfor større aktivitet – andre har mindre.

Mennesker med Aspergers syndrom har således en udsædvanlig profil – en profil som formentlig har været gavnlig for menneskeheden historisk set, da disse mennesker opfatter og forstår verden på en helt særlig måde, og som indimellem ses med særlig god begavelse inden for et eller flere specifikke områder.

Udfordringen for mennesker med Aspergers syndrom er, at de ofte ses med en mangel på social forståelse samt en begrænset evne til gensidig samtale. Ofte vil man opleve, at grammatik og ordforråd er ret avanceret, men selve evnen til at have en gensidig samtale er forringet. Dette skyldes blandt andet en anderledes fungerende forestillingsevne. Med det forstås; evnen til intuitivt at kunne sætte sig i andres sted, eller kunne sætte sig ind i en andens situation. Det er således også vanskeligt at forestille sig hvad der sker i andre mennesker.

​

Man ved også, at det er sværere for et menneske med Aspergers syndrom at registrere egne indre tilstande, end det er for de fleste andre mennesker. Det kan derfor være svært at følge med i, hvad der sker inden i og omkring én selv, og det kan gøre kommunikation og socialt samvær vanskeligt og trættende.​

Kommunikationen vanskeliggøres yderligere af, at det kan være svært at aflæse andres ansigtstræk, kropssprog eller tale. Endelig opfattes ord og tale i meget konkret forstand.
Hos mennesker med Aspergers syndrom ses ofte en intens interesse for et eller flere særlige emner - så intens, at omdrejningspunktet i livet bliver omkring dette eller disse emner.

​

Mange oplever sig mindre stresset, når de beskæftiger sig med de emner, der har størst interesse. Denne særlige evne til fordybelse i et specifikt emne giver også mulighed for at lukke andre stimuli ude, fx overvældende sociale stimuli.
Mennesker med Aspergers syndrom oplever ofte, at sanserne også er anderledes. De sanser mere end andre eller de sanser mindre. Dette kan også være en kilde til stress, da alt for mange indtryk tages ind i løbet af en dag.

Som nævnt opfatter og forstår mennesker med Aspergers syndrom verden på en kvalitativt anderledes måde end de fleste andre mennesker. Som pårørende må man ofte minde sig selv om dette, under samvær med det familiemedlem, den ven eller kollega, som har diagnosen. Det er som at være to-sproget. Man skal hele tiden huske at omstille til 2. sproget, hvis grammatiske regler er anderledes og hvor udtalen er måske er lidt vanskelig. Det kan være udfordrende at huske dette.

​

Omvendt må mennesker med Apsergers Syndrom også intellektuelt lære, hvordan andre tænker og begår sig. Dette er nødvendigt i et samfund, hvor ”fremmedsproget” ikke altid forstås. Men dette er en livslang opgave at få lært det 2. sprog. ”Modersmålet” vil altid have overtag, og mennesker med Aspergers Syndrom vil altid være på fremmed territorium – men livet dér kan være ganske udmærket.

​

Ny udvikling

Fremover vil børn, unge og voksne ikke få diagnosen Aspergers Syndrom, da man i de nye diagnose systemer (Det amerikanske DSM og WHO’s ICD) ikke længere bruger betegnelsen. I den nye DSM-V og i den kommende ICD-11 er autisme placeret i en større samlekategori af ”udviklingsforstyrrelser” – altså lidelser, som skyldes en eller anden ændring i hjernen, der opstod i opvæksten, i barndommen.

Før har der altså været tre diagnoser: Autisme, Aspergers, og såkaldt atypisk autisme, altså autisme, hvor kun nogen af de klassiske symptomer er til stede. Med de nye diagnosekategorier er der blot én diagnose, nemlig autisme spektrum forstyrrelser. Autisme kommer således til udtryk på mange forskellige måder; fra børn der ikke udvikler sprog eller evne til emotionel kontakt til selvstændige, idérige, kreative mennesker med underfundige hjerner.

Mange bruger dog fortsat betegnelsen Aspergers syndrom, da mange allerede har diagnosen og identificerer sig med denne og beskrivelsen heraf.

​

Skrevet af psykolog Camilla Sønderbæk Hald.​​​